Tiden flyver alt for hurtigt

Det er nu blevet februar, og om få dage, har jeg allerede været på farten i 2 måneder, og i skrivende stund har jeg kun 1 måned og 24 dage tilbage i dejlige Sydamerika. Jeg har nemlig i dag, købt min billet tilbage til Danmark, hvilket betyder, at jeg forlader Brasilien d. 26 marts og rammer Danmark d. 27 marts. Jeg føler, at jeg næsten kun lige er kommet tilbage til Sydamerika og jeg nyder hvert evig eneste øjeblik.

Siden sidst er der på ingen måde sket det store. Vi har skruet tempoet helt i bund efter de heftige dage i Buenos Aires. Men alligevel sker der lidt, dog meget det samme hver dag.

Dog vil jeg fortælle lidt om hvad jeg har gået og lavet siden sidste indlæg. D. 17 januar tog vi bussen til Bahía Blanca, hvor vi skulle besøge Marus far og hans kæreste, Cristina. Hele planlægningen op til turen var ret rodet, da vi ikke var helt sikre på at tage afsted. Det forholdte sig nemlig sådan, at Cristinas søster var indlagt på sygehuset, efter en rigtig langt sygeforløb, og nu lå og vippede mellem død og liv. Af denne grund var det lidt uvist hvorvidt vi skulle tage afsted. Vi endte dog med at hoppe på bussen og tage turen derned. Vi ankom lørdag morgen, og startede lørdag eftermiddag, med en samling med alle søstrene og deres familier, da Cristinas søster, desværre gik bort fredag aften. Hverken Maru eller jeg kendte nogle udover Marus far og Cristina, så vi følte os en smule malplaceret, nu når alle gik og var ret triste. Dog var en af personerne fra Brasilien, så jeg fik snakket lidt portugisisk og snakket om Brasilien. Vi blev i Bahía Blanca indtil d. 22 januar, hvor alle dagene bare stod på afslapning og pool. Og lad os sige det sådan, jeg er ikke papirshvid længere, men heller ikke brun (tror det er umuligt). Og uhhh ja, det havde jeg nær glemt, vi fik simpelthen også slået en surdej op, i håbet om at nå at få rugbrød. Det nåede vi dog ikke, men men men Marus far og Cristina bagte det så senere.

Og jeg kan forsikre Jer om, at mit spanske også blev pudset af i de dage. Det var nemlig kun Marus far som kunne lidt engelsk, så jeg måtte hive frem i det bedste Portañol (Blanding af portugisisk og spansk) jeg nu en gang kan. Det forholder sig nemlig sådan, at jeg faker det spanske for groft, skifter lidt bogstaver ud og ruller lidt på r, så er jeg nemlig godt på vej.

Nå men vi kørte så hele natten mellem d. 22 og 23 januar for at komme tilbage til Buenos Aires. Her startede vi ud med at spise morgenmad på en café sammen med en af Marus veninder Magui, som også kom ind med bus lidt efter os. Super hyggelig café, med en dejlig atmosfære.

Herefter tog vi kort hjem til Marus kusine Mica, for at skifte tøj og lige slappe af lidt tid, inden turen gik hjem til hendes Farmor og Farfar, hvor vi skulle ud og spise frokost med farmoren. Vi spiste frokost på en super hyggelig restaurant, hvor hendes farmor seriøst kendte både ejere, tjenere og kokke. Super hyggelig oplevelse, hvor jeg igen måtte finde mit fineste spanske frem for blandt andet at snakke om forskelle på Danmark og Argentina.

Herefter tog vi på en kaffebar sammen med 2 andre kusiner, hvilket også var super hyggeligt.

Om aftenen havde Marus onkel lavede en form for forloren hare på grillen, som smagte super lækkert.

D. 24 januar tog vi så turen til Córdoba hvor Maru bor. Hun tog først en slags go more, da hun rejser med sin hund, og om aftenen tog jeg så bussen og ankom tidligt lørdag morgen.

Jeg har nu været her i Córdoba i en uge, og det hele går stille og roligt. Maru er begyndt at forberede sig til den helt store kemieksamen hun har d. 14 februar, og hun går derfor i skole fra 11-13 alle hverdage. Herunder kommer der en række billeder fra Córdoba.