Første halvdel af Maj måned

Anden halvdel af maj måned

Anden halvdel af maj måned

16/5

Under morgenmad fik jeg den utrolig triste meddelelse at en pige fra Jackies klasses far var død af hjertestop om aften i en alder af 51.

Af ren respekt valgte jeg at tage med til begravelsen, som jeg må sige er noget anderledes end den danske, dog vil jeg ikke gå mere i dybden omkring det da det er en alt for trist emne.

Om aften snakkede jeg med Selina som også er i Brasilien, vildt dejligt at snakke med hende igen og glæder mig utrolig meget til at se hende i São Paulo lufthavn.

17/5
Efter skole snakkede jeg med Caro. Det var utrolig dejligt at snakke med hende igen, da det var et godt stykke tid siden vi sidst havde snakket om.

Derefter løb jeg mig en tur, men min hofte begyndte at gøre mere ondt (Min hofte har gjort lidt ondt siden 15/5), så jeg endte med at stoppe.

18/5
9 MÅNEDER SIDEN JEG SAGDE FARVEL TIL DANMARK

Onsdag som betyder band øvelse. Da jeg kom hen til musikskolen, og et var tid til at mit band skulle øve, så var der kun mig og læreren, og ja de andre de kom jo ikke….

Da jeg blev hentet sad Min værts mor, bror og søster og hendes veninde Bia fra hendes klasse i bilen. Vi spiste Pastel til aftensmad og derefter tog vi hen på Bia og Jackies engelskole hvor de havde “dimission”.

19/5
9 MÅNEDER I BRASILIEN.

Efter skole skiftede jeg tog og gjorde mig klar og tog derefter bussen til centrum hvor jeg skulle mødes med Duda i shopping centeret. Jeg havde en time i centeret før Duda kom, som jeg benyttede mig på at få købt en bluse, noget rense halløj til mit hoved, makeup fjerner og 4 engelske bøger. Da Duda kom gik vi på startbucks (Vildt billigt i Brasilien) hvor jeg drak en Chai latte og vi delte en kanelsnegl (Ja det findes i Brasilien, men kun 2. gang jeg har set dem).

Derefter gik vi hjem til Dudas lejlighed hvor hun skiftede tøj og så tog vi til Rotary møde. Hun har endelig modtaget sin guarentee form, så nu ved hun hvor hun skal bo. Hun er endt op i hovedstaden i Slovakiet, kun 30 min fra Østrig og samtid vildt tæt på Ungarn og Tjekkiet. Ikke et dårligt sted må jeg sige.

Nå men til Rotary mødet var der ikke rigtig nogle mennesker, ja faktisk var der kun 7 og så Duda og jeg, længere historie som jeg ikke vil kede jer med. Duda og jeg tog lidt billeder med det Brasilianske og Danske flag og lavede lidt på en scrabbook som jeg er gået i gang med. Ja det er lidt svært når jeg ikke er så kreativ må jeg indrømme.

20/5

Den sidste fredag i maj måned så hele skolen var ned i auditoriet og synge Brasiliens National sang og byens national sang.

Da jeg kom hjem fra skole, fik jeg ryddet godt og grundigt op på mit værelse og derefter ringede jeg op til mor og far, men de svarede ikke på facetime. Derefter ringede jeg op til Mormor og Morfar og så viste det sig sørme at hele familien sad hjemme ved dem.

21/5

THE VAMPS KONCERT

Jeps jeg var en tur til The Vamps koncert. Da jeg vågnede spiste jeg morgenmad og ved en halv to tiden kom Mayra og Mariana og hentede mig. Koncerten foregik helt i nord São Paulo, og da vi ankom var Lorena allerede ankommet med hendes lillesøster og mor og de stod i køen. Og nu får i en fuldstændig åndssvag historie.

Som normalt når man har købt billetter sammen, så står man jo i køen sammen og hvis en er ankommet lidt før ja så går man vel op til den person sammen, det tror jeg vi alle kan blive enige om.

Men det var der altså en far der fik ondt i røven over, så han startede med at sige at man altså ikke kan overhale hvor vi så fortalte ham at vi havde købt billetter sammen. Han stoppede med at snakke, men da Lorenas mor gik på toilettet ja så gav han den hele armen, for så havde vi pludselig ikke en voksen. Nå men han tilkaldte en vagt fordi han var jo sur. Vagten spurgte meget stille og roligt om vi piger lige kunne forklare. Mayra forklarede og vagten var helt rolig og sagde at selvfølgelig måtte vi blive stående, men næh nej det syntes ham faren ikke. VI sagde til ham at han selvfølgelig gerne måtte komme foran os i køen, men nej det ville han ikke. Han sagde at vi skulle spørge alle bag os om det var okay at vi blev, og det gav vi ham grønt lys til. Han råbte ud over det hele “Der stået 3 piger her, som har snydt sig frem i køen, skal de have lov til at blive, nej det skal de ikke” Alle folk kiggede fuldstændigt åndssvagt på ham, for de andre var da helt ligeglade. Til sidst bliver han så åndssvag at han råber ad os og sagde at vi var uden uddannelse, men det var helt tydeligt at se at det var os der var mest voksne i denne situation fordi vi holdt stemmen helt nede.

På et tidspunkt blev vi utrolig trætte af ham og Mayra, Marianna og jeg endte med at gå ud. Idet vi gik ud gav han os en kæmpe klapsalve og råbte alt muligt, og alle folk kiggede så dumt på ham.

Well jeg er utrolig forbløffet (er det overhovedet et ord?) over den måde han opførte sig på, som om han glemte at det var en koncert og ikke en fodboldkamp. ihhh altså, nogle folk er bare latterlige og barnlige.

Nå men koncerten var vanvittig god, og der kommer en masse film og billeder der fra. Jeg havde en utrolig god aften så snart jeg var væk fra ham manden.

Efter koncerten tog jeg hen til en af Jackies veninder hvor jackie og 6 andre piger var. Vi blev oppe til langt ud på natten og så gik vi i seng. Rigtig hyggeligt

22/5
VM OG KVALIFIKATION TIL OL I GYMNASTIK

Jackie og jeg stod ret tidligt op for at komme til VM i gymnastik. Jackie er selv gymnast og for et par år siden trænede hun op mod det OL som bliver afholdt her til sommer, dog stoppede hun med den ihærdige træning sidste år og nu dyrker hun det kun på hoppi niveau. Vi kom på national TV og vi blev interviet, utrolig sjov oplevelse.

23/5
Jeg hørte slet ikke at jeg blev vækket, så da klokken var 6.40 sprang jeg ud af sengen og så havde jeg pludselig kun 10 min til at gøre mig klar.

26/5
Helligdag

I løbet af dagen lavede vi ikke noget, men om aften og vi hjem til en af Jackies veninder som studerer i USA for at sige farvel til hende. Alle pigerne som jeg mødte d. 21/5 var der med deres forældre så det var rigtig hyggeligt.

27/5
RIDNING

Var for første gang i over et år ude at ride, og nøj hvor var det rart. Jeg red noget dressur på en 11 årig hoppe, som har fået 3 føl og har i hele sit liv kun været redet 30 dage. Utrolig flink hest med et godt hoved.

Om aften tog jeg og Jackie hjem til Giovanni som går i Jackies klasse. Der kom 4 andre også og så hyggede vi os bare med kød- og chokolade fondue, rigtig lækkert og super hyggelig aften som først sluttede ved en 03 tiden og morgen.

28/5
Turen gik til 18 år fødselsdag ved Jackies grandfætter i Taubaté. Jeg fik mødt en stor del af min værtsmors familie og det var super hyggeligt. Der var en masse mad og churrasco og om aften tog alle dem der er 18+ i byen (kun de unge) og os andren som er mindre en 18 år blev tilbage i huset og spillede kort. Super hyggeligt

29/5
Vågnede omkring kl.11 hvor vi alle spiste morgenmad / frokost. omkring kl. 14 satte vi kursen hjem ad igen og da vi kom hjem faldt jeg i søvn med deet samme.

30/5

Idag var jeg i skole som normalt og derefter blev jeg hentet af min værtsfar og så smuttede vi på hospitalet, fordi min hofte stadig gør ondt og det kører på 3 uge nu. Lægen lavede nogle øvelser med mit ben og som forventet var det muskulært jeg har ondt, så nu hedder det is på 3 gange om dagen, smertestillende og nogle forskellige øvelser. Ingen ridning de næste 3 uger, og wow hvor er det træls, da jeg nu endelig er kommet i gang med ridning og skulle have redet 2 – 3 gange om ugen. Ihhh det er træls, men nu skynder jeg mig at blive rask igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Første halvdel af Maj måned