Rio 2015

Godt nytår til jer alle sammen!

Jeg vil nu lige fortælle lidt omkring hvordan vi fejrede julen og nytåret.

Den 23 december var en stille og rolig normal dag, hvor vi lige fik købt de sidste par julegaver, dog fejre de ikke lillejuleaften, som vi gør i Danmark.

Den 24 december vågnede jeg op som normalt omkring 11 tiden, spiste morgenmad og begyndte at se Gossipgirl, ligesom en hel normal ferie dag.
Omkring 20-21 tiden begyndte der at komme gæster, og da klokken rundede 23 begyndte vi at spise. Vi spiste i 2 hold, da vi var for mange til at sidde ved bordet på samme tid.
Da klokken så slog 00.00 og det nu var d. 25 december, bad vi en bøn og nogle andre i byen fyrede fyrværkeri af og derefter blev pakkerne uddelt.
Alle havde mere eller mindre omkring 2-3 gaver, men jeg havde omkring 10 gaver, og jeg måtte jo så fortælle dem, at sådan er det at have 3 familier.
Da pakkerne var åbnet begyndte folk stille og roligt at tage hjem igen.
Maden:
Maden bestod af noget gris og kylling, ris og salat.

D. 25 var egentlig også bare stille og rolig. Jeg sov længe som altid, og ved 14 tiden fik vi igen gæster, de samme som fra aften før. Vi spiste en slags julefrokost med resterne fra d. 24 og efter 3-4 timer tog folk hjem igen.

De efterfølgende dage var meget stille og rolige, jeg fik snakket med noget familie og venner der hjemme hvilket var rigtig rart.

Nytårsaften blev fejret sammen med de samme mennesker som juleaften, dog fejrede vi det denne gang ved min kusine som bor 1 time væk fra min by. Vi satte kursen mod Granja Viana, som er byen hvor min kusine bor. Vi ankom ca. kl 20.00. Der var en masse snacks til at starte på. Mellem 22 og 23 begyndte vi så at spise maden. Vi spiste i 3 hold da alle ikke kunne sidde ved bordet.
Maden bestod af Laks og en rigtig lækker rejesovs, kartoffelmos,ris, marineret kylling. Det var noget rigtig lækkert mad og fisk bliver betraget som noget lidt finere mad her. Da klokken slog tolv krammede vi alle sammen hinanden, og efterfølgende sprang vi 4 piger (Mine 2 søskende, min kusine og jeg) i poolen, en utrolig sjov tradition de har og en jeg faktisk godt kunne vænne mig til. Må indrømme at jeg bedre kan lide at holde nytår i 30 graders varme i stedet for 5 grader.

Rigtig mange tager på stranden nytårs aften, dog en ting jeg ikke fik oplevet, har dog hørt at det er en utrolig fed oplevelse, men jeg havde en utrolig god nytårs aften. En anden tradition er, at man er klædt i lyst tøj.

Det var lige lidt omkring julen og nytåret. Jeg har lavet lidt forskellige ting siden, men har desværre ikke så meget ti lige nu, da jeg rejser på nordøst turen lørdag kl. 06.30 Brasiliansk tid.
Jeg vil sørge for at tage en masse billeder og videoer, men der bliver dog formegentlig fuldstændig stille her på bloggen hele Januar måned.

Endnu en gang, rigtig godt nytår! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Rio 2015