Godt nytår! 

Kan man ikke godt stadig ønske hinanden det? Det ønsker jeg i hvertfald Jer nu. 

Jeg håber I er kommet godt ind i det nye år og er klar på alt det 2020 bringer Jer. Her kommer der en lille kort beretning fra mig her i det varme Syden.

Dagene mellem jul og nytår stod primært på pool og lidt drinks samt karaoke om aftenen. Med andre det rene afslapning. Vi stod ekstremt sent op, men gik samtidig også rigtig sent i seng. Dog skete der noget lidt nyt den anden sidste dag af år 2019. I Martinópolis er en stor stald med racen Pura Raza Española (Spanske heste) beliggende. Ejeren af denne stald holder normalt til i Rio de Janeiro, hvor han træner sine oplympiske heste og træner sammen med det brasilianske hold. Stalden i Martiópolis er deres opdrætter stald, hvor mange dygtige ansatte hjælper med at tilride og træne hestene. Denne stald fik vi lov til at besøge den anden sidste dag af år 2019.

Jeg må jo desværre erkende, at jeg næsten ikke kan huske hvornår jeg sidste har været i kontakt med heste, og det var nu meget rart at lugte lidt af hest igen.

Dagen efter var det jo den helt store dag. SIDSTE DAG I ÅR 2019. De første rigtig mange timer gik med at ligge ved poolen. Gæsterne ville kommer ved en 22-23 tiden, men Kirstine og jeg besluttede at gøre os klar til kl 20, sådan at vi kunne ønske familien i Danmark godt nytår når de sprang ind i det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til mad var det bare små hapsere af forskelligt mad, ikke 3 retters menu som jeg kender det fra Danmark. Kl 00.00 så vi fyrværkeriet ud over vandet og derefter var der dessert inden gæsterne tog hjem. I løbet af natten var vi nogle unge som bare hyggede os og drak lidt gin og tonic inden vi gik i seng efter solopgang. Det passede med, at mine danske forældre stod op, da vi gik i seng.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette var en lille kort beretning om de sidste dage i december. Så snart jeg har tid, kommer der en opdatering om de sidste dage i Brasilien. Jeg befinder mig nemlig nu i Buenos Aires med min “søster” Maru.

Tchau! Até logo