28 september - 4 oktober. inklusiv min fødselsdag

5 -11 oktober

Så er det blevet tid til endnu en opdatering og igen sidder jeg i sidste øjeblik og laver den, grunden til det er dog at jeg har så mange ting at lave hele tiden, hvilket resultere, at jeg ikke kan lave noget af opdateringen i forvejen, og jeg har jo lovet, at der hver mandag kommer en opdatering. Mens jeg sidder og laver denne opdatering, er det faktisk lidt svært for mig at huske hvad jeg har lavet, da jeg oplever så mange ting også selvom der står skole på programmet i hverdagene, så oplever jeg hele tiden nye ting i skolen også. ’

Jeg er virkelig lykkelig lige for tiden og jeg kunne ikke ønske mig noget andet. Jeg er så utrolig taknemmelig for denne mulighed, som Rotary har givet mig, jeg kan ikke andet end at takke dem utrolig mange gange, både Rotary Danmark og min sponsor klub fordi de valgte at de lige præcis ville sende mig afsted, men så sandelig også Rotary Brasilien og min host club, som har valgt at modtage mig her.

Nå men nu vil jeg fortælle lidt om hvad jeg har lavet i løbet af uge.

Mandag skete der som sædvanlig ikke rigtig noget, da jeg havde lang dag. Vi havde ikke time i de første 2 timer, da der skulle ryddes op efter det event der var på skolen sidste lørdag.

Tirsdag havde jeg lovet at spise frokost med 3 af drengene fra min klasse, hvilket var rigtig hyggeligt. Til dessert fik vi selvfølgelig Açaí. Açaí er egentlig en frugt, men man kan mase den og efterfølgende fryse det og så har man en “is” og jeg kan kun sige at det er FANTASTISK og ”sundt” haha
Det var så meningen, at jeg skulle starte i fitness i tirsdag, Bia som skulle tage med mig, havde to prøver onsdag, som hun var nødt til at læse op på, så jeg tog hjem fra skolen omkring 15.00.

Onsdag havde jeg igen lang dag i skolen, så der lavede jeg heller ikke rigtig noget særligt.

Torsdag havde jeg så tidligt fri, og Bia og Jeg tog i fitness. Det er min nummer 2 host far og hans søster, som er Bia’s mor der ejer fitness centeret, som også har en svømmehal. Jeg kan komme alt det jeg vil + jeg har personlig træner på, så der er ingen undskyldning for ikke at lave noget jaaaa.

Da jeg kom hjem fra træning, var der endelig kommet pakke fra DK, nemlig min fødselsdagsgave fra familie. Det tog næsten en måned for den pakke at komme frem, hvor i mod sidste gang de sendte, tog det 2 uger, så det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at sende noget her ned.

Hvis i nogen sinde skulle få lyst til at sende en lille hilse her ned til mig, skal i være meget velkomne, i kan bare skrive privat til mig på Facebook, Whatsapp eller mail, så får i adressen. Fra omkring 1 december, vil jeg have en ny adresse.

Facebook: Ann-Louise Kragelund Jensen (Men det ved i jo formegentlig alle)

Whatsapp: +55 (11) 986331702 (Denne app er genial, fordi det er gratis, at skrive normale beskeder og lave normale opkald rundt i hele verden. Det første år er APPen gratis, og jeg er jo ikke væk mere end 9 måneder endnu)

Skype: Anlo-jensen

 

Fredag havde jeg igen kort dag, så jeg skulle igen i fitness. Det var virkelig utrolig dejligt at komme i gang igen og især når man har en der presser en lidt hele tiden. Og specielt nu når jeg har taget alt for meget på, på kun lige knap 2 måneder, puha det er ikke godt, tror bare jeg undlader at fortælle hvor meget det er haha.

Fredag aften kom Marie, som gerne vil være udvekslingsstudent næste år. Vi bestilte billetter til Ariana koncert d. 25 oktober. Efter det smuttede vi ud for at spise noget aftensmad sammen. Det kan jeg fortælle mere om når jeg kommer hjem om lidt mere end 9 måneder.

Lørdag tog jeg og min (host) far til São Paulo, hvor vi besøgte Pargue da Indepedencia.
Museet der ligger i den park, var dog lukket pga. ombygninger, men parken var rigtig hyggeligt og der var et rigtig flot monument som symbolisere den tid hvor Brasilien blev uafhængig. Uafhængighedsdagen finder sted d. 7 september. Jeg fik taget lidt forskellige billeder, som i kan se under den her tekst.

Og så blev det søndag. Søndag har været en meget stille og rolig dag. Jeg ville egentlig have været ude og løbe i formiddags, men jeg skal have en historie test en gang i den kommende uge, og denne gang laver de den på engelsk, så jeg vil også få karaktere, så jeg har brugt rigtig meget af dagen på at læse op på det gamle Rom og jeg er langt fra færdig endnu.

Jeg skulle også have været til et Rotary samba event, men da min forældre skulle til bryllup, var der ingen der kunne køre mig, så jeg og Vinicius har været alene hjemme her til aften og det er vi faktisk stadig, men klokken er jo også kun ca. 22.30 her så det er vidst fair nok, at de ikke er hjemme endnu.

Men ja, det var lidt for denne gang, jeg håber inderligt, at i har det rigtig godt der hjemme, det er jo ikke jer alle sammen jeg har snakket med. Hvis i skulle få lyst til lige at sige hej på Skype på et tidspunkt, så sætter jeg gerne lidt tid af til det.

Tchau!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

28 september - 4 oktober. inklusiv min fødselsdag