Besøg i en Favela

Tilbage til mit andet hjem – Brasilien

Der er nu gået næsten et år siden jeg landede i Danmark efter et år i Brasilien. Jeg er nu tilbage i Brasilien – det har jeg været siden 3 juli, og jeg har denne gang taget min søster med, for at vise hende det sted jeg befandt mig i et helt år. Jeg har brugt det sidste årstid på at finde mig til rette i Danmark, dog må jeg indrømme, at jeg stadig ikke helt føler mig 100% integreret igen, hvis man kan sige det på den måde. Det hænger dog måske sammen med, at der har været en udvekslingsstudent i huset næsten lige siden jeg kom hjem. At jeg stadig har haft kontakt med udvekslingsstudenter, gør dog også at jeg ikke har følt, at min udveksling var helt overstået, før nu hvor jeg har sagt farvel til Sarah – derfor er det også utrolig dejligt at være tilbage i landet, som jeg kalder for mit andet hjem. Jeg har dog også indset hvor meget godt mit år som udvekslingsstudent har gjort for mig. Jeg er udentvivl blevet meget mere åben over for nye ting, samt mere ansvarsbevidst og målrettet i skolen og hvad angår min fremtid.
 
Jeg har allerede nu vist Kirstine byens største shoppingcenter, for det ikke skal være løgn, har vi allerede været der hele to gange. Hun har set Paulista inde i São Paulo, parken der befinder sig ved Paulista, og generelt de ting der er at se på Paulista. Vi har været en tur i biografen, som jo er en smule anderledes end den danske, og vi er netop i skrivende stund kommet hjem fra et af de lokale markeder, hvor Kirstine skulle prøve Pastel og Caldo de Cana med lime.
 
Vi bor pt. ved min første værstfamilie, hvor ældstesønnen Yama, besøgte familien derhjemme et par gange mens jeg befandt mig i Brasilien. På lørdag flyver vi til Presidente Prudente for at besøge Gyovanna og hendes familie, hvor vi skal være indtil d. 18 juli. Herefter flyver vi tilbage til São Bernardo, hvor vi skal bo ved min rigtig gode veninde Raquel indtil vi flyver hjemad den 26 Juli.
 
Vi sørger for at tage en masse billeder, og jeg gør mit ypperste for at give Kirstine en god oplevelse og vise hende alt hvad Brasilien har at byde på – dog må hun i denne omgang have til gode at opleve Brasiliens meget smukke nordøstelige del.
 img_8680 2017-07-05-17-18-15 2017-07-05-17-13-26 2017-07-05-17-13-10 2017-07-05-17-12-57 2017-07-05-17-04-18 2017-07-05-16-58-30 2017-07-05-16-58-28 2017-07-05-16-57-57 2017-07-05-16-57-37 img_8685 img_8684 img_8654 img_8651 img_8603 img_8596 img_8587

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Besøg i en Favela