Pakkekalender

4 måneder

Sidst jeg skrev var der gået 100 dage, nu er der så gået 4 måneder og 4 dage

Julen nærmer sig med hastige skridt, og jeg må indrømme at jeg på ingen måde er i jule stemning desværre. Jeg vil i dette opslag skrive lidt om de tanker jeg går med her op til jul og så selvfølgelig hvad jeg har lavet siden sidst.

Julen er for mit vedkommende den hårdeste tid at komme igennem. Ikke hårdt så jeg sidder og tuder hver dag og lukker mig inde, men fordi julen er en tid jeg normalt bruger sammen med alle dem jeg elsker. De første par dage ii Brasilien savnede jeg min familie og venner rigtigt meget. Da jeg først kom rigtigt i gang i skolen havde jeg det overhovedet ikke på samme måde. Det var rigtigt dejligt at snakke med dem der hjemme, men jeg havde fundet mig til rette og var i gang med at bygge nogle nye venskaber op. Nu er julen kommet og jeg begynder stille og roligt at mærke et savn igen. Jeg savner den danske jul som varer hele december og ikke kun juleaften, jeg savner julehyggen og jeg savner mine venner og familie. I må på ingen måde opfatte dette savn som noget negativt tværtimod, dette savn viser bare at jeg i Danmark har mennesker omkring mig som jeg elsker rigtigt højt.

Julen er meget anderledes i Brasilien. Min nuværende familie er katolikker ligesom størstedelen af alle andre brasilianere. En katolsk jul er ikke meget anderledes end en evangelisk jul, da begge er en kristen jul. Jeg har fået fortalt hvordan julen i Brasilien foregår. De går i kirke juleaften, de spiser en stor julemiddag på juleaftensdag og de spiser julefrokost 1. juledag. Alt dette gør vi også i Danmark. Men én ting de ikke har er julehyggen hele december. Hygge er jo et begreb som kun findes i Danmark, men følelsen findes over hele verden. Her i Brasilien fejrer de som sagt kun jul på juleaften. De har ikke julekalender i fjernsynet, de har ikke kalendergaver, adventsgaver, chokoladejulekalender, julebag og jeg kunne fortsætte.

Jeg ved endnu ikke 100% hvordan min jul kommer til at være og det samme med nytårsaften, så jeg regner med at der lige kommer endnu et opslag d. 1 Januar 2016 og derefter skal i ikke regne med at høre fra mig, før starten af Februar, da jeg rejser må Nordøst turen 2 Januar til 2 februar.

Jeg beklager meget at billederne er lidt rodet. Dette opslag er gået meget stærkt. Jeg uploadede det allerede på facebook igår, men hver gang jeg vil lægge noget op på denne blog skal jeg sætte 30 min -1 time af, og det har jeg desværre bare ikke tid til. Der kommer formegentlig lige endnu et opslag d. 1 januar, men vil ikke love noget.

 

GLÆDELIG OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE SAMMEN!

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Pakkekalender